Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bestiller jeg en tid til behandling?

Du kan på alle tider af døgnet, nemt bestille tid her på siden under "Bestil tid". Her føres du videre ind på vores online booking, hvor du kan logge ind og vælge den behandling du ønsker. Herefter får du fremvist mulige ledige tider. Er det første gang du benytter siden, skal du lige oprette dig først, med mail eller telefonnummer. Kan du ikke finde en tid som passer dig, er du velkommen til at kontakte os over mail på Info@Kisura.dk eller over Facebook messenger.

~

Hvad kan jeg opnå med permanent makeup?

Kort sagt – Du kan opnå en smuk indramning af dit ansigt med velformede bryn, smukt indrammede øjne og perfekt formede læber! Mange kvinder ønsker at se “naturligt perfekte” ud hver dag og med Permanent Makeup kan man opnå en naturlig forskønnelse og samtidig få ændret og korrigeret på det, som fra naturens hånd, måske ikke er helt optimalt eller velproportioneret.

~

Fjernes mine egne bryn ved behandlingen?

Nej, vi vil altid gerne forsøge, så vidt muligt, at optimere ens eget udgangspunkt. Når formen er opmålt og optegnet, kan der sidder hår udenfor formen, og disse skrabes væk inden behandling, for at man har en helt skarp form at gå efter. I nogle tilfælde kan ens egne bryn hænge meget lavt, og her kan være brug for at skabe et løft og altså også at man fremadrettet fjerner de lavthængende hår.

~

Gør det ondt?


Inden en permanent makeup behandling, sidder man med overfladebedøvende creme på området i 20-30min. Dette tager lige toppen. Behandlingen vil altid kunne mærkes, nogle mere end andre. Men der er mulighed for yderligere bedøvelse under behandlingen, hvilket ofte benyttes, for at gøre behandlingen så komfortabel som mulig.

Hvordan ved jeg hvilken metode jeg skal vælge?

Jeg anbefaler altid, at man ser alle vores mange mange billeder igennem. Du finder både lidt her på siden under de forskellige behandlinger, men ellers er der mange delt på vores Facebook og Instagram side. Se hvilken type der tiltaler dig mest og book tid til det. Når du kommer, har vi altid en snak, så vi finder ud af hvad der passer bedst til dig, din hud og dine ønsker. Du er altså ikke låst til den metode som du booker, der kan sagtens ændres når du kommer.

~

Jeg er bange for at få lavet eyeliner, fordi det er så tæt på øjnene. Er det sikkert?

Det er helt forståeligt, at man kan være nervøs inden en permanent makeup behandling. Og ved eyeliner, pigmenteres der helt nede ved vippekanten, så det føles tæt ved, og man har en masse reflekser som godt kan reagere herved. Men der er fuld kontrol over området, også selvom øjnene gerne vil blinke og løbe i vand. Der benyttes teknikker som sørger for at holde øjet lukket samt strække huden ud. Så man skal blot koncentrere sig om at trække vejret dybt og slappe af under behandlingen.

~

Hvor tit skal man have opfrisket sin permanente makeup?

Man skal forvente at permanent makeup skal opfriskes cirka en gang årligt, for at holde der skarpt og mættet i farven.Som tiden går, vil pigmenten falme, måske blive hullet og farven kan ændre sig til en koldere tone. Derfor skal man have et colourboost cirka en gang om året, hvor din permanente makeup opfriskes, formen tjekkes og det hele kommer til at stå kvinskarpt igen.

~


Kan man få lavet pmu inden kemo forløb?

Ja, dette skal dog altid foregå i tæt kontakt med egen læge, så vi er sikre på at kroppen har de bedste betingelser for at klare behandlingen samt få en god opheling.

Afbudspolitik

Vi har stor forståelse for, at noget kan komme i vejen for din aftale, og du derfor må melde afbud.

Du kan derfor frit ændre eller annullere din tid online, indtil 24 timer inden din behandling starter. Således har vi muligheden for at andre kunder kan booke din tid, eller vi får mulighed for at kontakte andre kunder der står på vores venteliste.

Ved afbud indenfor 24 timer inden din behandling starter, ser vi os nødsaget til at opkræve dig 50% af prisen på den bestilte behandling,
via betaling i klinikken eller faktura.
Da det kraftigt minimere chancen for, at vi kan nå, at give tiden til en anden kunde.

Ved afbud samme dag, udeblivelse eller glemt afbud ( uanset årsag )
opkræves 100% af den bestilte behandling via faktura.


Afbud skal foretages pr. telefon 6052-2323 mellem kl. 9.00 og 14.00 på hverdage ellers døgnet rundt på pr. mail Info@Kisura.dk

Bestil tid nu

Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål.

Book tid
top